Hegnsloven – Infografik

 

Hos Din-Bolighandel.dk arbejder vores jurister og ejendomsmæglere med skødeskrivning og køberrådgivning, og i forbindelse med arbejdet, udarbejder vi også oplysende indhold til boligejerne i Danmark – som fx her om Hegnsloven.

Tekstversion af infografikken om Hegnsloven:

Undgå konflikter med din nabo: sådan fungerer hegnsloven

Intro

De fleste foretrækker et godt naboskab - en hyggelig snak over hækken søndag eftermiddag og fælles løsninger på hverdagens problemer. Men netop hækken, der markerer skellet mellem din og din nabos grund, kan danne rammen om en svær nabostrid - måske synes du, at naboen klipper hækken for langt ned, eller at det nye hegn er for højt?

For at undgå konflikter mellem dig og din nabo, har vi lavet en guide om hegnsloven. Guiden viser hvilke regler, der gælder, når du skal opsætte og vedligeholde dit hegn. Den forklarer, hvad du kan gøre, hvis du og din nabo er uenige om jeres fælles hegn, og hvordan hegnsynet kan hjælpe jer igennem en konflikt. Guiden kommer også med gode råd til, hvordan du undgår konflikter med din nabo.

Hvad er et hegn

Der findes forskellige typer hegn:

  • Levende hegn
    • fx en hæk
  • Hegn opført i træ
    • fx et plankeværk og raftehegn
  • Hegn i metal
    • fx et trådhegn
  • Hegn af sten
    • Fx en mur

Hegn i lovens forstand:

  • Enhver indretning, der varigt er anbragt ved ejendomsskel, har hegnsfunktion i forhold til naboejendommen
  • Der er forskellige regler, alt efter hvilken type hegn der er tale om

Fælleshegn

Hegn, som står i skellet mellem din og din nabos grund.

Egne hegn

Står langs skellet på din egen grund, dog maksimalt 1,75 meter fra skellet til din nabo.

Indre Hegn

Hegn, der enten ikke følger skellet til din nabo eller står længere inde på din grund end 1,75 meter fra skellet (her gælder naborettens regler og ikke hegnsloven*).

*Naboretten er en række regler, der sætter grænser for, hvor meget gene du og din nabo skal kunne tåle af hinanden - fastlagt gennem domstolenes praksis. Der findes ikke en egentlig lov eller liste over gener fra naboen, som er omfattet af naboretten, og der foretages altid en konkret vurdering i den enkelte situation.

Naboretlige problemstillinger reguleres IKKE af hegnsloven og afgøres derfor ikke ved hegnsyn men ved domstolene.

Skellet

Hvad er et skel

Skellet er der, hvor din grund ophører og naboens grund starter.

Hvor går skellet

  • Du kan undersøge, hvor skellet går, ved at finde skelpælene som står i grundens hjørner og anskaffe dig et måleblad over grunden
    • Skelpælene blev opsat af landinspektøren, da området blev oprettet
    • Er typisk rør i metal
    • De er banket godt ned i jorden
      • Skellet ligger mellem skelpælene-kan være på linjen eller i en kurve mellem pælene
      • Hvis du ikke kan finde skelpælene, kan du kontakte en landinspektør, som kan
        • vise dig, hvor skellet er
        • eventuelt opsætte nye skelpæle

Rejsning af nyt hegn og vedligeholdelse

Hvad skal du gøre, hvis du vil opsætte nyt hegn

  • Hegn i skel: Du og din nabo skal være enige om opsætning eller ændringer af fælleshegn
  • Hegn på egen grund: er der ikke et fælleshegn, har du pligt til at informere din nabo, mindst en måned før du ændrer, ombytter eller sløjfer hegn på egen grund

Hvis du og din nabo er enige om hegnets udseende

  • I har aftalefrihed
    • I kan i fællesskab beslutte, hvordan hegnet skal opsættes
      • Hvordan skal hegnet se ud, hvem laver hvad, hvordan skal det vedligeholdes, hvordan fordeles omkostningerne
        • Er I enige, er der ingen grund til at tænke på hegnsloven
      • Normalt deler dig og din nabo udgifterne

Når I opsætter hegnet, skal I være opmærksomme på, at der kan være offentlige eller private regler, I skal tage hensyn til:

  • lokalplan/byplanvedtægt for området udarbejdet af kommunen
  • Grundejerforeningens vedtægter
  • Dokumenter tinglyst på ejendommene som begrænser jeres rettigheder, også kaldet servitutter

Dokumenterne kan indeholde regler for opsætning af hegn mellem dig og din nabo:

  • Hvilken type hegn/hæk I må opsætte mellem grundene
  • Hvilke materialer/hækplanter I må anvende
  • Hvor højt hegnet må være
  • Om der må opsættes hegn eller der i stedet skal plantes hækplanter

Hvis du og din nabo ikke er enige

  • Det kan være en god idé at finde en alternativ løsning på udfordringen
  • Har du særlige ønsker til det nye hegn, kan du tilbyde at gøre noget ekstra
    • Er hegnet meget dyrt, kan du tilbyde at betale en større del af udgifterne
    • Kræver hegnet meget vedligeholdelse, kan du tilbyde at gøre en større del af arbejdet
  • Hvis I ikke kan blive enige, er Hegnsloven en nødvendighed

Hvad siger hegnsloven

Hegnsloven indeholder retningslinjer, som I kan tage udgangspunkt i, samt svar på:

  • Hvor du må placere hegnet
  • Hvor højt hegnet må være
  • Hvordan udgifterne skal deles
  • Hvordan du og din nabo afgør uenigheder

Regler for opsætning af hegn

  • Udgangspunktet er, at højden af hegnet bør fastsættes til 1,80 m., hvis ikke ganske særlige forhold taler for andet. Ved uenighed vil det være hegnsynet, som fastsætter højden. Højden kan ikke uden naboens samtykke overstige 2 m.
    • Levende fælleshegn kan kræves nedkappet én gang årligt til en højde af 2 m. eller til den af hegnsynet fastsatte højde.
    • Hegn af sten på over 1,8 meter er IKKE omfattet af hegnsloven, men i stedet af bygningsreglementet.
  • Du kan kræve, at der bliver sat hegn op i skellet, også selvom din nabo er imod
  • Du må selv bestemme, hvordan dit eget hegn ser ud
    • Medmindre hegnet er til større ulempe end jeres fælles hegn
  • Dit eget hegn må ikke være højere end fælleshegnet plus afstanden fra dit eget hegn til skellinjen

Eksempel: står dit eget hegn 50 cm. fra skellet, må det maksimalt være 50 cm. højere end fælleshegnet.

Vedligeholdelse

  • Fælles hegn: Dig og din nabo vedligeholder hegnet i fællesskab
    • Udgifterne deles ligeligt mellem jer
      • Fungerer ofte sådan, at du vedligeholder den side, som vender mod din grund, og din nabo vedligeholder den side, som vender mod hans grund. I vedligeholder hver halvdelen af toppen
    • Egne hegn: Du står selv for vedligeholdelsen på begge sider af hegnet

Klipning af hæk

  • Skal klippes ned én gang om året, til den højde I har aftalt, hækken skal have
  • Du kan derfor kræve, at din nabo klipper hækken

Hegnsynet

Hvordan fungerer hegnsynet?

  • Hvis du og din nabo ikke kan nå til enighed om jeres fælles hegn, kan du bede om et hegnsyn
  • Det gør du ved at henvende dig til din kommune
  • Hegnsynet er et forhandlings-/besigtigelsesmøde
  • Formålet er at få dig og din nabo til at enes om et forlig
  • Hvis I ikke bliver enige, vil hegnsynet afsige en kendelse, som du og din nabo har pligt til at følge

Hvad er omkostningerne for et hegnsyn?

  • Et hegnsyn koster 1.869,- kr. (i år 2019 - Gebyret pristalsreguleres hvert år pr. 1.1.)
  • Hegnsynet bestemmer, hvem der skal betale
    • Vil typisk være den af parterne, der ikke får medhold i sine synspunkter
      • Medmindre I indgår forlig og deler regningen

Hvordan klager du

  • Er du ikke tilfreds med hegnsynets afgørelse, kan du indlede en retssag mod din nabo
  • Skal indledes senest 4 uger efter afgørelsen er truffet
  • Som alle andre retssager kan det blive meget dyrt
  • Dit naboskab bliver nok ikke bedre af, at I hiver hinanden i retten

Gode råd

5 gode råd til at undgå nabostridigheder omkring hegnet

  • Spørg din nabo først, inden du forelsker dig i et nyt hegn
  • Tal med din nabo om dit ønske og se, om I kan finde en løsning sammen
    • Forklar din nabo fra starten - inden I bliver irriterede på hinanden - hvorfor du ønsker en særlig type hegn, placering, materialer, højde m.m.
  • Ønsker du et særligt hegn, så foreslå at du kan kompensere din nabo for evt. forskel i prisen
  • Ønsker din nabo at opsætte nyt hegn i jeres fælles skel, som du ikke har råd til nu og her, så kan en løsning være, at din nabo betaler størstedelen af omkostningerne for opsætningen af hegnet, og du forestår størstedelen af vedligeholdelsen i en vis årrække fremover
  • Tag din grundejerforening, kommunens planafdeling eller andre med på råd, så både du og din nabo er klar over, hvilke regler der gælder for hegn i jeres område

Som borger i Københavns Kommune

  • Nogle regler i Hegnsloven gælder ikke i kommunen
  • Reglerne i kommunen er udarbejdet af borgerrepræsentationen
  • Du skal i stedet undersøge kommunens lokale vedtægter
  • Eller spørge kommunen til råds, hvis du ønsker at opsætte eller udskifte dit hegn

Træer på naboens grund

Lovgivning om træer der skygger eller generer din udsigt

 

Hegnsloven gælder, når træerne udgør et hegn:

  • Der skal være tale om et vis antal træer
  • Træerne skal være ensartede og af samme størrelse
  • Træerne skal have sidegrene ned til jordoverfladen
  • Der skal være så kort afstand mellem træerne at man ikke kan se igennem dem
  • Træerne skal stå i størstedelen af skellets længde
  • Trærækken kan også kræves at være vedligeholdt som et hegn, i form af klipning eller beskæring.
  • De skal være plantet max. 1,75 meter fra skellet

Naborettens gælder, hvis naboens træer ikke udgør et hegn.

Udgør naboens træer ikke et hegn, kan du i stedet forsøge at

  • tale med din nabo om problemet, måske kan I finde en løsning sammen
  • undersøge om der er en regulering i:
    • lokalplanen
    • byplanvedtægten
    • grundejerforeningens vedtægter
    • en servitut for området tinglyst på jeres ejendomme

Grene fra naboens træer går ind over min grund

  • Du må som udgangspunkt ikke beskære naboens træer
  • Du kan anmode din nabo om at beskære træet såfremt generne fra træet overstiger det rimelige eller grenene fra træet går over skellinjen. Afviser din nabo dette, vil du skulle anlægge en civil retssag ved domstolene og det vil være op til en domstols afgørelse om og træet kan kræves beskåret eller fældet.

medmindre:

  • naboens træ udgør en fare for din sikkerhed
    • fx hvis træet er så gammelt, at der er fare for din sikkerhed, når du går under det
    • fx hvis der er gået råd i grenene
  • naboens træ beskadiger dit hegn
    • fx hvis grene er vokset gennem hegnet eller hænger tungt over hegnet
  • træet er til gene for færdslen
    • hvis træerne gør, at du ikke i nødvendig grad kan færdes på din egen grund

Kun i disse tilfælde kan du

  • kræve at din nabo beskærer grenene på træet
  • eller alternativt selv beskære træerne i skellinjen, hvis grenene beskadiger hegnet eller generer færdslen på din grund

Vigtigt: Det bedste du kan gøre, er at tale med din nabo om problemet og forsøge at finde en løsning i fællesskab.

Anvendte kilder

Retsinformation.dk
Hvordan klager du
Rejsning af nyt hegn og vedligeholdelse

Hegnsloven.dk
Hvad siger hegnsloven?

Idenyt.dk
Hvad er et hegn
Beplantning på naboens grund
Hegnsynet
Som borger i København

Bolius.dk
Hvad er et hegn
Rejsning af nyt hegn og vedligeholdelse
Beplantning på naboens grund
Skellet

Bjsj.dk
Naboretten

Grønt Miljø
2/2010 og 10/2013

trustpilot logoDin-BolighandelDin-Bolighandel

Scroll til toppen