Har du købt en ejendom eller grund på tvangsauktion? Så kan vi hjælpe med at få skødet tinglyst digitalt, hurtigt, let og billigt.
Tinglysning af auktionsskøde
Hvis du af retten allerede har fået udstedt et auktionsskøde, kan vi nemt hjælpe dig med at få det tinglyst digitalt.
Pris for auktionsskøde tinglysning
Tinglysning af auktionsskøde i forbindelse med tvangsauktion koster kr. 1.700,- inkl. moms. – afgiften til staten betales ud fra budsummen og størstebeløbet.
Udarbejdelse af transportskøde ved videresalg
Hvis du har påtænkt at videresælge ejendommen indenfor et år, skal du ikke udtage skøde på ejendommen, men i stedet få udarbejdet et transportskøde når køberen er fundet inden for en periode på maks. 12 måneder. På denne måde betaler køberen afgiften til staten (ud fra købesummen). Udarbejdelse af transportskøde koster kr. 1.700,- inkl. moms. Prisen inkluderer ikke evt. indhentelse af samtykkeerklæringer til auktionsskødet som vi antager er indhentet ellers se venligst nedenfor.
Udstedelse af auktionsskøde
Hvis du ikke allerede har fået udstedt auktionsskøde og skal have hjælp til at indhente samtykkeerklæringer mv., så kontakt os og, så laver vi en god samlet pris til dig. Prisen vil afhænge af hvor mange samtykkeerklæringer der skal indhentes, således vi kan sende auktionsskøde til tinglysning. Indhentelse af samtykkeerklæringer til auktionsskøde er en tidskrævende proces, og da der kan være alt mellem 1 til 30 eller flere krav, kan vi desværre ikke give en fast pris før vi ser sagen – så kontakt os og vi kigger på det med det samme.
Auktionsskøde tinglysning – gratis guide
Hvis du vil vide lidt mere om de forskellige faser for auktionsskøde tinglysning, har vi udarbejdet to gratis guides som kan læses i PDF-format på dette link alt afhængig om du allerede har fået udstedt et auktionsskøde eller ej:
Auktionsskøde tinglysning – Guide
Auktionsskøde, tinglysning og udstedelse – Guide
Andre former for skøder?
Så læs mere her om skødeskrivning.