Ægtepagt og samejeoverenskomst – hvad er forskellen

Kort fortalt bruges en ægtepagt til at regulere formueforholdet, hvis man er gift og ønsker en anden fordeling end formuefælleskab (læs mere om formuefællesskab nederst på siden). En samejeoverenskomst bruges af ugifte samlevende hvis man f.eks. ejer bolig sammen og ønsker at regulere det fælles ejerskab.

Ægtepagt og Samejeoverenskomst

Hvorfor få udarbejdet en samejeoverenskomst?

Hvis I ejer hus, lejlighed og/eller sommerhus sammen med andre, bør man få udarbejdet en samejeoverenskomst, der kan regulere forhold, som hvad der skal ske, hvis den ene part ikke betaler sine løbende ydelser, hvad der skal ske ved dødsfald, hvad der skal ske, hvis den ene ønsker at sælge eller ved andre uoverensstemmelser. I hæfter solidarisk for forpligtelser, så det kan blive meget dyrt, hvis man ikke har en skriftlig aftale omkring, hvad der skal ske.

Vores søster selskab Jura Docs ApS tager en fast pris på samejeoverenskomst på kr. 2.495.
inkl. moms

Hvorfor ægtepagt eller samejerkontrakt ?

Hvis I ønsker særeje på noget af formuen, eller f.eks. ønsker at fordele pensionsopsparing ligeligt, er det nødvendigt med en ægtepagt. Ligesom hvis der er specielle ønsker til boligen i forbindelse med enten skilsmisse eller dødsfald.

Særeje er, når man ønsker, at aktiver eller formue ikke skal være en del af reglerne om formuefælleskab. Der er forskellige former for særeje og enkelte ting kan ikke gøres til særeje iflg. lovgivningen.

Vores søster selskab Jura Docs ApS tager en fast pris på kr. 2.495 for en ægtepagt
inkl. moms

med mindre der er ekstraordinært mange ønsker, derudover kommer en tinglysningsafgift som skal betales til staten på kr. 1.850.

 

Hvad er et formuefællesskab?

Når man bliver gift indgår man automatisk i det man kalder et formuefælleskab. Det er primært noget der først bliver relevant, hvis man bliver separeret eller skilt hvilket jo desværre sker for ca. 50% af alle ægteskaber.

Når man bliver skilt, skal man opgøre hver sin bodel, og man har krav på halvdelen af den positive værdi af hinandens bodel. Anden fordeling skal således aftales særskilt i en ægtepagt.

Udarbejdelse af ægtepagt eller samejeoverenskomst – gratis guide

Hvis du vil vide lidt mere om de forskellige faser i udarbejdelsen af en ægtepagt eller samejeoverenskomst, har vi udarbejdet en gratis guide som kan læses i PDF format på dette link: Ægtepagt eller Samejeoverenskomst – Gratis guide

Skal skødet ændres i forbindelse med bolighandlen?

Så kan vi også hjælpe med det fra kun kr. 1.950. Læs mere om skødeskrivning.

Scroll to Top