Omvendt forældrekøb
Hvorfor vælge omvendt forældrekøb?
Udover de følelsesmæssige årsager til at ville foretage et omvendt forældrekøb, for eksempel ønsket om at få forældrene tættere på eller at støtte op om en mere passende boligsituation i seniorårene, er der også en række af mere praktiske gevinster at hente på at vælge det omvendte forældrekøb. Lige nu er renterne lave, og det gør det særdeles attraktivt at investere i bolig. Derudover kan man nyde godt af rentefradraget, der følger med et omvendt forældrekøb – et ganske højt fradrag, idet det omvendte forældrekøb principielt fungerer som enhver anden udlejningsvirksomhed, og fradraget derfor er derefter.
Selvom der er flere fordele ved omvendt forældrekøb, er det vigtigt, at du er opmærksom, før du kaster dig hovedkulds ud i projektet. For at opnå en økonomisk gevinst af købet, er det nemlig essentielt, at du ikke pludselig står uden lejer til din bolig. Er dine forældre ramt af alvorlig sygdom, er omvendt forældrekøb derfor måske ikke en god idé, medmindre du har en klar aftale om, hvem der skal leje boligen af dig den dag, hvor forældrene ikke er her mere, eller de har brug for at flytte i plejebolig. Er planen at skulle af med det omvendte forældrekøb, når den dag kommer, kan et trægt boligmarked ligeledes hurtigt spænde ben og koste dig mange tabte kroner, når du når ud på den anden side og har solgt boligen.
Hvordan foretages et omvendt forældrekøb?
Vilkår og procedurer ved et omvendt forældrekøb ligner på mange måder dem, der gælder for det almindelige forældrekøb, selvom der naturligvis er enkelte forskelle, når det pludselig er forældrene og ikke junior, der skal bo i boligen.
Kan du se fordelene ved omvendt forældrekøb, og vil du gerne blive endnu klogere på emnet? Hos Din-Bolighandel tager vi gerne en snak med dig om mulighederne og klæder dig godt på til at beslutte, om et omvendt forældrekøb giver mening for både dine forældre og for dig. Der er flere vigtige overvejelser at gøre sig, og vi kan hjælpe dig med at få styr på tankerne og besvare de spørgsmål, du måtte sidde med i relation til omvendt forældrekøb. Tag helt uforpligtende kontakt til os i dag, og lad os høre, hvad vi kan gøre for dig.
