Pengelån mellem private

Der er ikke nødvendigvis noget hverken nyt eller mystisk i, at private låner penge af private. Du har sikkert selv lånt et større eller mindre pengebeløb af enten et familiemedlem eller en god ven på et tidspunkt, eller du har selv været den, der lånte penge ud. Men har du tænkt over, at det i nogle tilfælde kan være en god idé at sikre sig selv juridisk – også når der er tale om lån af privatpersoner? Låner du af eller til en, du kender rigtig godt, har du måske ikke skænket dette en tanke, men vi håber, at du vil læse med nedenfor og blive klogere på, hvorfor det giver rigtig god mening at få alting på skrift og lave en juridisk bindende aftale, når et større pengebeløb skifter hænder gennem et pengelån mellem private.

 

Lån penge af private mennesker – typer af pengelån mellem private

Der findes flere forskellige typer af pengelån mellem private, men i juridisk regi ser vi typisk, at folk er interesserede i at vide mere om en helt bestemt af de mest gængse låne-modeller inden for lån af privatpersoner, nemlig familielånet. Herudover forekommer en række af mere uformelle lån uden særligt label, hvor det dog stadig er en rigtig god idé at sikre sig gennem en skriftlig aftale om lånets vilkår, så der ikke opstår misforståelser mellem långiver og låntager.

 

Familielån

Familielånet er den oplagte løsning til dig, der har brug for at låne penge, men som måske ikke kan eller vil låne penge af banken. At låne gennem familie eller venner kræver selvfølgelig, at du har nogen i din omgangskreds, der indvilliger i at låne dig penge, men har du det, er rammerne for et familielån heldigvis forholdsvis lette at få på plads.

Et familielån kan gives både rentefrit og afgiftsfrit, hvis långiver er med på det. Det er dog i vid udstrækning muligt at forme vilkårene for familielånet, som parterne ønsker. Er lånet rentefrit, skal der heller ikke svedes over at få givet de korrekte oplysninger videre til SKAT, idet et rentefrit familielån ikke har betydning for hverken låntagers eller långivers skatteforhold.

En af de helt store gevinster ved familielån – og en af grundene til, at familielånet er blandt de mest populære pengelån mellem private – består i, at der, modsat ved et arveforskud eller en større pengegave, ikke skal betales gaveafgift af beløbet.

 

Sørg for at have det juridiske i orden ved lån mellem private

Uanset hvilken model du vælger til pengelån mellem private, bør der foreligge klare aftaler for lånets vilkår. Hos Din-Bolighandel kan vores dygtige juridiske rådgivere hjælpe dig med at få udarbejdet et lånedokument med alle relevante oplysninger, så I har dokumentet at vende tilbage til, hvis parterne nogensinde skulle blive uenige om, hvad der i sin tid blev aftalt. Pengelån mellem private er en smart løsning, der dog også hurtigt kan skabe splittelse i familien eller omgangskredsen, så sørg for at få styr på detaljerne, imens forholdet er godt. Det giver jer de bedste forudsætninger for succes med pengelån mellem private.

Scroll to Top