Besigtigelse

En besigtigelse er en grundig gennemgang af en bolig forud for et køb. Besigtigelsen er med til at synliggøre eventuelle mangler ved ejendommen, som du skal have in mente, når du træffer din endelige købsbeslutning. 

Hvad betyder besigtigelse?

Besigtigelse betyder, at man gennemgår eller undersøger.

Besigtigelse af ejendom 

Det er en rigtig god ide at alliere sig med en professionel rådgiver, når man er på udkig efter en ejendom. Mange boligkøb sker med hjertet. Det har desværre den ulempe for mange, at man ikke får undersøgt tingene til bunds, før man springer ud i et køb. Der kan være uhensigtsmæssige ting ved ejendommen, lokalplanen eller området, som man ikke er opmærksom på som køber. 

Få en rådgiver på din side

Som boligkøber har du ikke automatisk en rådgiver på din side, som du har, når du sælger din bolig via en ejendomsmægler. Men som køber kan det være relevant at have en rådgiver på din side, som kan komme med sin ærlige og uafhængige vurdering af ejendommen. Hos Din-Bolighandel har vi allieret os med lokale ejendomsmæglere, som kan give bistand i forbindelse med vores køberrådgivning. Vi benytter os af erfarne mæglere med stor ekspertise og lokalkendskab. 

Købsvurdering – vejen til et trygt boligkøb

Det er svært at få øje på alle detaljerne ved 1-2 fremvisninger af dit, måske, nye hus. Det er heller ikke altid til at vide, hvad man skal kigge efter – særligt hvis man er ny på boligmarkedet. Ved at bestille en købsvurdering hos Din-Bolighandel får du en grundig gennemgang af huset eller lejligheden sammen med en erfaren ejendomsmægler. Du får et bedre overblik over boligens stand, placering, indretning sammenlignet med øvrige boliger i området.

Hvad kigger ejendomsmægleren på?

  • Ejendomsmægleren har et vigtigt lokalkendskab og kender til planerne for området, som du måske ikke selv er opmærksom på. Et eksempel kunne være, at din kommende bolig ligger i et område, hvor der skal bygges høje og store bygninger de kommende år. Det kan også være der skal anlægges en ringvej, motorvej eller andet, der kunne give støjgener og forringe værdien af din bolig. 
  • Ejendomsmægleren ved også, hvad boligerne koster i området. Han/hun kan derfor give dig gode råd til, hvad du skal kigge efter og være opmærksom på, så du ikke kommer til at betale for meget for din bolig. 
  • Endelig ser ejendomsmægleren som professionel alle de detaljer, som du kan have overset. Du får et bedre overblik over omkostninger til eventuelle forbedringer. Kort sagt – du får et overblik over ejendommen, som giver dig tryghed i boligkøbet. 

Hvis du ønsker en ærlig og uafhængig vurdering af en ejendom, så tilbyder vi besigtigelse af boligen.

Ord der starter med B

Scroll to Top