Lejekontrakt

Lejekontrakt for beboelse

En lejekontrakt er den skriftlige aftale mellem lejer og udlejer af en bolig. Lejekontrakten angiver, hvilke forpligtelser og rettigheder, som lejer og udlejer hver især har.

Det skal du vide som lejer og udlejer

Uanset om du er lejer eller udlejer, kan du kræve, at der bliver udarbejdet en lejekontrakt, som regulerer lejeforholdet. Kontrakten er et vigtigt værktøj, hvis der opstår konflikter, uenigheder eller misforståelser. Vær opmærksom på, at en lejekontrakt ikke er gyldig, selvom den er underskrevet, hvis den er i strid med lejeloven

Lejekontrakt skabelon

Som udlejer kan du vælge at udforme en lejekontrakt selv eller med hjælp fra en jurist. Oftest vil det være både nemmest og fyldestgørende at bruge en standardiseret skabelon til lejekontrakt fra Indenrigs- og Boligministeriet. Du skal altid bruge den nyeste udgave fra ministeriet. Download lejekontrakt skabelonen gratis her. Skabelonen indeholder også en vejledning, som hjælper dig med at udfylde eller forstå den standardiserede lejekontrakt.

Hvis du skal bruge kontrakten i forbindelse med et forældrekøb, kan vi også være behjælpelig med køberrådgivning, skøde og tinglysning.

Lejekontrakt forældrekøb

Forældrekøb er, når forældre køber en bolig og udlejer den til deres børn. Der er mange fordele forbundet med forældrekøb – både for forældre og børn. En af de største er, at man kan sætte huslejen lavere end andre boliger på markedet. Dog er forældrekøb også omfattet af lejeloven, så huslejen må ikke være kunstigt lav. Har du brug for rådgivning i forbindelse med forældrekøb, så kan Din-Bolighandel hjælpe dig. Du kan også læse mere i vores guide om forældrekøb. 

Allonge til lejekontrakt

En allonge er et tillæg til en lejekontrakt, som bruges til at definere ændringer i aftalen eller uddybe vilkår, som allerede er aftalt. En allonge skal følge lejelovens og boligreguleringslovens bestemmelser og accepteres af både udlejer og lejer med en underskrift.

Lejekontrakt fremleje

Hvis du skal fremleje din egen bolig, skal du udarbejde en fremlejekontrakt og udlevere en kopi af kontrakten til din udlejer, inden fremlejeperioden begynder. Fremlejekontrakten bør indeholde samme aftaler som en almindelig lejekontrakt. Herudover bør du overveje, om du skal lave dine egne tilføjelser under kontraktens §11 ”særlige vilkår”.

Køb af ejendom med lejer

Er du ved at købe en ejendom med en lejer i? Så skal du være ekstra opmærksom, da lejere kan være svære at opsige. Der vil normalt foreligge en lejekontrakt, der regulerer forholdet. Denne kontrakt skal gennemgås og man bør sætte sig ind i lejeloven med en specialist på området, da det er et af det mest komplekse. 

Har du brug for rådgivning i forbindelse med køb af lejlighed med lejer, så kan Din-Bolighandel hjælpe dig.

Udlej din ejendom

Står du overfor at skulle udleje din (netop købte) bolig, så kan LEJKA.dk hjælpe dig. LEJKA hjælper med alt i lejeforholdet:

  • Digital lejekontrakt med NemID
  • Juridisk rådgivning
  • Huslejebetalinger
  • Ind- og udflytningsrapporter
  • Højere bundfradrag og meget mere. 

På LEJKA.dk kan du få en online platform til at administrere lejeforholdet nemt og sikkert. Der er ingen form for økonomisk aftale mellem Din-Bolighandel og LEJKA.

Lejekontrakt

 

Ord der starter med L

Scroll to Top