Købsaftale

Hvad er en købsaftale?

En købsaftale regulerer vilkårene for en ejendomshandel mellem køber og sælger. Det kan for eksempel være en købsaftale til hus. Hovedformålet er, at der efter aftalens indgåelse ikke kan opstå usikkerhed om, hvilket grundlag handlen er indgået på.

Vigtigt er også, hvad konsekvenserne er for køber og sælger, såfremt aftalens vilkår ikke overholdes.

Hvad skal en købsaftale indeholde?

En købsaftale samler alle de vigtigste informationer om den handel du er i gang med, og er således et af de vigtigste dokumenter i et boligsalg. Derfor skal du selvfølgelig læse den grundigt igennem, og helst med en køberrådgiver, som kan rådgive dig om eventuelle fejl og mangler.

Der er ingen faste regler for, hvad en den skal indeholde.  Dog vil den typisk have følgende punkter med:

  • Navn og adresse på køber og sælger
  • Ejendommens adresse og matrikelnummer
  • Overtagelsesdato (og evt. dispositionsdato)
  • Pris og betalingsmetode
  • Offentlig ejendomsvurdering
  • Ejendommens nuværende forsikringer
  • Frist for berigtigelse (skødeskrivning og tinglysning)
  • Køber og sælgers underskrifter
  • Salgsopstillingen (denne betragtes som en integreret del af aftalen)

Ovenstående liste er ikke udtømmende, og alt afhængig af situation, vil forskellige forhold være nødvendige at inkludere i aftalen.

Hvornår underskrives købsaftalen?

Det anbefales, at man først underskriver købsaftalen efter en boligadvokat har gennemgået den. Når det er gjort, er det op til sælger og køber, hvem der skal underskrive først, eller om det skal gøres samtidig. Hvis man vælger at lade køber underskrive først, kan aftalen formuleres som et købstilbud og ikke bindende handel.

Og hvis sælger ikke accepterer det tilbud inden acceptfristen er udløbet, er køber faktisk fritstillet. Køber har også mulighed for at tilbagekalde sit tilbud indenfor fristen, så længe sælger ikke har underskrevet.

Derfor kan det af praktiske årsager være en god idé at underskrive købsaftalen samtidig.

Kan der være forbehold i en købsaftale?

Ja, det er muligt at inkludere forskellige forbehold, som ville skulle opfyldes før købsaftalen er bindende. Det kan være en fordel at få inkluderet forbeholdene i en aftale, i stedet for at vente med at underskrive til forbeholdene er afklaret, da man så får lukket handlen, og sikrer at boligen ikke bliver solgt til andre. 

De typiske forbehold vil vil være:

  • Forbehold for bank-godkendelse
  • Forbehold for, at det er muligt at tegne forsikring
  • Forbehold for, at man får solgt egen bolig, inden man køber den nye

Skal en købsaftale tinglyses?

Ja, når du køber en bolig, skal man tinglyse et skøde på ejendommen. Når du tinglyser skødet, fungerer det som en sikring i forbindelse med dit boligkøb. I det øjeblik du tinglyser skødet på din nye bolig, er du den officielle ejer. 

Er det påkrævet at lave en købsaftale?

Nej, det er faktisk ikke et lovkrav at udarbejde en købsaftale. De situationer, hvor der ikke bliver lavet en, er oftest, når der ikke er en ejendomsmægler involveret i handlen. I disse situationer vil parterne gå direkte til skødet.

Det er dog yderst vigtigt, at man i sådanne situationer laver skødet som et betinget skøde, indtil forbehold er opfyldt, og pengene betalt.

Hvorfor få udarbejdet en købsaftale?

En velreguleret købsaftale er nødvendig for, at man både som køber og sælger kan sikre sig mod uoverensstemmelser efter handlens indgåelse. Dette er særligt vigtigt ved selvsalg af bolig

Hvis man bliver uenige om forhold, og der ikke er udarbejdet en købsaftale, er eneste udvej at lave et søgsmål — og det er sjældent optimalt.

Derfor vil en god aftale typisk have beskrevet mange potentielle uoverensstemmelser med tilhørende konsekvenser, såfremt et vilkår bliver brudt.

Hvad er en betinget købsaftale?

En betinget købsaftale vil fx være, at købers nuværende bolig skal sælges, før aftalen binder. Samtidig får sælger således muligheden for at fortsætte salgsarbejdet og finde andre købere.

Skulle der komme en anden køber, får den første køber en frist på fx 3 hverdage til at godkende handlen.

Vælger første køber at godkende handlen efter en anden køber er fundet, kan det være på den nye købers aftalevilkår — hvilket typisk vil være til en højere pris. Man skal derfor vente med at åbne Champagnen eller sende en buket blomster, til der er helt styr på købsvilkårne.

Kan man fortryde?

Ja, hvis man er køber. Nej, hvis man er sælger.

Som køber har man en lovbestemt fortrydelsesret. Det betyder, at man kan fortryde købet indenfor seks hverdage efter, at sælger har underskrevet købsaftalen. Det er dog ikke gratis at fortryde købet. Hvis man som køber vælger at benytte sig af sin fortrydelsesret, skal man betale 1% af købsprisen. Så hvis købsprisen er 2.500.000 kroner, skal man betale 25.000 kroner til sælger. Fortrydelsen foregår skriftligt til sælger eller ejendomsmægler.

Når først der er underskrevet en aftale, har sælger ingen fortrydelsesret. 

Forskel på købsaftaler i forhold til ejendomstype

Selvom der kan være forskel på, om der bliver lavet en købsaftale til hus eller lejlighed, er vigtigheden heraf den samme.

Hvis der kun udarbejdes et skøde i handlen, er der ikke et skriftligt grundlag at henvise til andet end pris og overtagelsesdato. Dermed kan man hurtigt risikere at ende i retten.

Hvad koster en købsaftale?

Du kan få udarbejdet en købsaftale for mellem 6.900-8.400 kr. 

Købsaftale uden skøde: 6.900 kr. i alt.

Købsaftale inklusive skøde og refusionsopgørelse: 8.400 kr. i alt.

Bestil udarbejdelse af købsaftale her

15585

Boligkøber?

Få straks tilsendt vores 10 bedste råd til dit boligkøb!

Plus modtag løbende vores nyhedsbrev med gode tilbud, tips og konkurrencer!

Jeg accepterer samtidig vilkår og betingelser
Scroll til toppen