Transportskøde

Et transportskøde udarbejdes i det tilfælde hvor man som auktionskøber på en tvangsauktion ønsker at videretransportere sin ret til at opnå auktionsskøde på en ejendom til en anden part.

Skal du videresælge ejendommen inden for et år?

Hvis man som auktionskøber derfor planlægger at videresælge ejendommen inden for et år. Og ikke i mellemtiden har behov for at optage lån i ejendommen – kan man undlade at tage auktionsskødet på ejendommen. Dermed kan man spare tinglysningsafgiften og evt. overføre denne omkostning til ny køber af ejendommen. Køber vil således opnå auktionsskøde på ejendommen i stedet. Der skal dog fortsat indhentes samtykkeerklæringer fra de panthavere som opnåede dækning på tvangsauktionen. Dette er for at transportskødet kan konverteres til et auktionsskøde for ny køber.

Hvordan er et transportskøde anderledes fra et auktionsskøde?

Et transportskøde laves modsat auktionsskødet som er et fysisk dokument og oprettes således ikke i tinglysningssystemet som de fleste andre skøder. Transportskødet skal således signeres som et helt almindeligt dokument og vil senere blive brugt som et bilag når auktionsskødet skal udstedes af retten.

Sørg altid at få ordentlig rådgivning hvorvidt et transportskøde er den rigtige løsning for dig i din situation. Tænker over hvad din tidshorisont er ift. fristen som er på et år.

Ord der starter med T

Scroll to Top