Tinglysningsafgift skøde: Alt du behøver at vide

Michael Bjerggaard
Skrevet af Michael Bjerggaard, Cand. Merc.
Sidst opdateret 2. oktober 2023

Er du ved at købe eller sælge en ejendom og har brug for hjælp til tinglysning og skødeskrivning? I denne artikel vil vi give dig alle de oplysninger, du har brug for om tinglysningsafgiften for skøde. Vores professionelle og kompetente team står klar til at hjælpe dig med at sikre en tryg og problemfri købsproces. Læs med og bliv klogere på tinglysningsafgiften og hvordan vi kan assistere dig.

Læs også: Tinglysning af skøde, skødeskrivning og berigtigelse

Hvad koster et skøde?

Prisen for et skøde kan deles op i to dele: selve udarbejdelsen og tinglysningen.

Del 1: Udarbejdelsen

Udarbejdelsen af skødet indebærer et honorar til den eller dem, der står for at oprette skødet. Dette honorar kan variere afhængigt af forskellige faktorer såsom kompleksiteten af handlen og den tid, det tager at udarbejde skødet.

Læs også: Skøde: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

Hos Din-Bolighandel kører vi med en fast pris på 1.950 kr. for skødeskrivning og tinglysning inkl. moms eller 2.950 kr. for skødeskrivning og tinglysning inkl. refusionsopgørelse og moms

Del 2: Tinglysningen

Tinglysningsafgiften er den anden del af prisen for et skøde, og denne afgift betales direkte til staten. Tinglysningen er en juridisk proces, hvor skødet registreres i det offentlige register. Det er vigtigt at sikre, at skødet er korrekt tinglyst for at sikre ejendommens juridiske rettigheder. Læs mere om tinglysningsafgiften i det næste afsnit.

Tinglysningsafgift – Hvad er det?

Tinglysningsafgift er en afgift, der opkræves i forbindelse med tinglysning af forskellige dokumenter og aftaler. Formålet med tinglysning er at sikre rettigheder til fast ejendom, såsom ejerskab, pant eller servitutter.

Når man køber eller sælger en ejendom, er det vigtigt at få tinglyst skødet, som beviser ejerskabet. Tinglysningen sikrer, at skødet bliver registreret og dermed er synligt for alle, der eventuelt har interesse i ejendommen. Dette skaber tryghed og beskytter både køber og sælger.

Ved tinglysning af et skøde, er der normalt en afgift på 0,6% af ejendommens købspris samt et fast gebyr på 1.850 kr. Tinglysningsafgiften beregnes altså som en procentdel af købesummen, der skal tinglyses og er variabel.

Eksempel på pris på tinglysningsafgift

Tinglysningsafgiften for et skøde på en ejendom med en værdi på 1 million kroner vil for eksempel være 7.850 kr. Dette inkluderer afgiften på 0,6 pct. af ejendommens købspris (6.000 kr.) samt det faste gebyr på 1.850 kr. Prisen på tinglysningen varierer altså afhængigt af ejendommens købspris.

Formel til beregning af tinglysningsafgift

Vil du gerne finde ud af hvor meget tinglysningsafgiften for den ejendom du kigger på er? Det kan du nemt finde ud af ved hjælp af den formel vi har lavet til dig. Du skal blot indsætte købesummen, for den ejendom du kigger på, i formlen og indtaste regnestykket på en lommeregner.

(Købesummen * 0,006) + 1.850 = tinglysningsafgiften i kr.

Hos Din-Bolighandel vil vi også meget gerne bistå med kompetent rådgivning, så afgiften bliver beregnet korrekt. Kontakt os for hjælp her.

Hvem skal betale for tinglysningsafgiften?

Tinglysningsafgiften af et skøde bliver som regel betalt af køberen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette skal ske inden for en bestemt frist efter underskrivelsen af skødet.

Der er dog aftalefrihed omkring hvem, der skal betale tinglysningsafgiften på skødet. Så selvom det er normalt at køberen betaler for afgiften, er det altså også muligt for køber og sælger at dele omkostningen eller for sælgeren at dække hele beløbet for tinglysningsafgiften.

Det er altid en god idé at få klarlagt, hvem der skal betale tinglysningsafgiften, inden skødet underskrives. Dette kan sikre, at der ikke opstår uenighed eller forvirring omkring betalingen.

Hvor betaler jeg tinglysningsafgiften?

Tinglysningsafgiften skal betales på tinglysning.dk ved brug af Dankort, Visa eller Mastercard. Hvis Din-Bolighandel bistår dig betaler vi afgiften på dine vejne via en storkundeaftale.

Hvis du støder på problemer med betalingen på tinglysning.dk, kan du finde en miniguide til løsningsmuligheder her.

Tinglysningsafgiften bliver først opkrævet, når tinglysningen er afsluttet, og anmelderen har modtaget besked herom.

Få professionel hjælp og rådgivning til oprettelse og tinglysning af dit skøde hos Din-Bolighandel

Hos Din-Bolighandel er vi eksperter i alt, der vedrører skødeskrivning, tinglysning og refusionsopgørelser. Med vores mange års erfaring og specialviden inden for bolighandel kan du være tryg ved, at dit skøde bliver håndteret korrekt og effektivt. Vi tilbyder forskellige muligheder for hjælp til skøde, både med og uden rådgivning.

Kontakt os i dag på tlf. 36 96 54 54 eller send en e-mail på info@din-bolighandel.dk, hvis du har brug for hjælp til dit skøde eller har andre spørgsmål indenfor bolighandel. Vi er altid klar til at assistere dig!

Scroll to Top