Ejerpantebrev

Et ejerpantebrev er et pantebrev som tilhører ejeren heraf. Der tinglyses ofte ejerpantebreve i ejendomme, som sikkerhed for lån. Såfremt man har et ejerpantebrev på eksempelvis 100.000 kr. kan man som ejer af pantebrevet således optage lån i sin ejendom for op i mod 100.000,- kr. og stille ejerpantebrevet/ejendommen som sikkerhed for lånets tilbagebetaling. Når lånet er tilbagebetalt, kan man som ejer få sit ejerpantebrev igen og stille det til sikkerhed for et evt. nyt lån.

Tinglysning af ejerpantebrev

Når man tinglyser et ejerpantebrev skal der betales afgift til staten. Afgiften udgøres af en fast afgift på 1.640 kr. (ændret juli 2019) samt en variabel afgift på 1,45% af ejerpantebrevets værdi.